Til dig, der er fagperson
Red Barnets rapport ”Børn og Unges erfaringer med digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser online” (2024) viser, at 69% af børn og unge har oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online inden for det seneste år. Samtidig fortæller Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse (2024), at unge københavnere mellem 15-24 år ser det som et grundvilkår for at være på nettet, at de støder på ubehageligt indhold.
Både børn og unge
At se ubehageligt indhold på nettet er noget børn og unge oplever. Derfor kan det være en god idé at tale med børn og unge omkring dig, hvis de er på sociale medier. Det kan være svært som barn eller ung at gå til sine forældre, derfor kan det være rart at blive mindet om, at man kan bede sin lærer, pædagog eller anden voksen fagperson tæt på en om hjælp til fx at kontakte politiet - også selvom man er myndig.
Rebecca, rådgiver Slet Det Rådgivning, deler her gode råd til fagpersoner, der arbejder tæt på børn og unge.
Citat
Det gør ikke noget, at du ikke er ekspert på digitale medier. Tag den unges fortælling alvorligt, og gør det klart, at du vil hjælpe, selvom du ikke har alle svar lige nu.
Red Barnets anbefalinger til fagpersoner
Inddrag digitale problemstillinger i det øvrige trivselsarbejde
Børn og unge lever liv på tværs af fysiske og digitale arenaer. En ubehagelig oplevelse online påvirker barnets/den unges generelle trivsel – også i skolen, på uddannelsen og i fritiden. Derfor er det vigtigt at være nysgerrig på relationer og oplevelser online. Når du arbejder med mobning, rettigheder og trivsel, så tænk også digitale medier ind. Tal med dine kolleger og ledelse om, hvordan I griber arbejdet med håndtering af digitale krænkelser an, og udarbejd fælles retningslinjer.
Brug din kernefaglighed
Når børn og unge rækker ud om det, der er svært, så gør de det, fordi de har tillid til dig. De får måske brug for teknisk hjælp eller andet, som du synes ligger udenfor dine kompetencer. Det gør ikke noget, at du ikke er ekspert på digitale medier. Det vigtige er dine relationskompetencer. Tag barnets/den unges fortælling alvorligt, spørg nysgerrigt ind, og gør det klart, at du vil hjælpe, selvom du ikke har alle svar lige nu.
Få hjælp til at hjælpe
Det kan være en kompleks opgave at hjælpe et barn eller en ung, som har oplevet noget krænkende eller ubehageligt online. Ligesom i andre situationer kan det være godt med sparring for eksempel med din ledelse eller en kollega. Du kan også kontakte SletDet Rådgivningen, som kan vejlede om, hvordan du støtter og hjælper et barn, der har oplevet en digital krænkelse, og om, hvad der kan gøres for at stoppe krænkelsen.
Her kan du læse mere, få gode råd og vejledning
Fold alle ud
Få hjælp af SSP
SSP-handlevejledningen mod digitale krænkelser er udarbejdet som en guide og støtte til fagprofessionelle i Københavns Kommunes i forebyggelsen og håndteringen af digitale krænkelser.
Find undervisningsmateriale
SSP har samlet en række læringspunkter, metoder og inspiration til undervisning om sociale medier til elever i mellemtrinnet og udskolingen.
Cybernauterne
Cybernauterne har sammen med SSP København lavet podcasten "Har du talt med dit barn om internettet i dag".
Her kan du blandt andet finde inspiration og værktøjer til, hvordan du kan starte samtalen, vejlede dit barn i svære situationer og sammen skabe gode digitale aftaler.
SletDet Rådgivningen til voksne
Hos SletDet Rådgivningen kan du finde viden om, hvordan du som voksen kan håndtere det, hvis du kender et barn der har oplevet mobning, hacking eller deling af private billeder på nettet.
Den Sikre Side
Politiet har i samarbejde med Tryg Fonden udviklet forebyggelsesmaterialet Den Sikre Side (DSS). Materialet er udviklet til hhv. indskolingen og udskolingen, og har til formål at forebygge digitale krænkelser og kriminalitet.
FagTelefonen
Børns Vilkår har oprettet FagTelefonen, for fagfolk der arbejder med børn og unge. Du kan kontakte FagTelefonen, hvis du ønsker råd og vejledning eller har et spørgsmål i forbindelse med en børnefaglig problemstilling.
Politiets Online Patrulje
Politiet patruljerer også de sociale medier og gamingplatforme. Her kan Politiets Online Patrulje gå i dialog med brugerne og gribe ind, hvis der foregår noget ubehageligt eller ulovligt online.
Du kan finde Politiets Online Patrulje her:
Navn: Politiets Online Patrulje Brugernavn: Onlinepatrulje |
|
Instagram: |
Navn: Politiets Online Patrulje |
Reddit: | Brugernavn: Politiets Online Patrulje User-ID: u/Online-Politiet |
TikTok: | Navn: Politiets Online Patrulje Brugernavn: Onlinepatrulje |
Twitch: | Navn: Politiets Online Patrulje |
Youtube: |
Navn: Politiets Online Patrulje |
Mail: | nsk-onlinepatrulje@politi.dk |
Discord: |
Displaynavn: Politiets Online Patrulje Hvis du skal skrive til Politiets Online Patrulje på Discord, skal du tilmelde dig deres server via linket og derefter skrive til profilen Politiets Online Patrulje #8787 samt tjekke, at Discord-ID er følgende 960490404753596427 |
Vejledning og støtte fra SSP København
SSP-handlevejledning mod digitale krænkelser
SSP-handlevejledningen mod digitale krænkelser er udarbejdet som en guide og støtte til fagprofessionelle i Københavns Kommunes i forebyggelsen og håndteringen af digitale krænkelser.
Lovgivning relateret til digitale krænkelser
SSP København har lavet en plakat, der forklarer lovgivning relateret til digitale krænkelser. Paragrafferne er præsenteret på en forenklet måde, så man lettere kan forstå, hvad man selv og andre må, og hvad man ikke må, når man færdes på nettet.
Gå til forsiden
Vil du tilbage til forsiden?